Udgivet i Blog

Camping på Sardinien - 5 tips til at få den bedste oplevelse

Af Lufttelt.dk

Sardinien er en fantastisk ø i Italien, også for campister. Uanset om du skal bo i hytte, telt eller campingvogn, er der pladser at finde, hvis du booker i god tid.

Her finder du 5 gode tips, som vil hjælpe dig med at få den bedst mulige oplevelse, uanset om du rejser alene, med venner eller med familie. Hellere være godt forberedt end at få sig en træls overraskelse!

Medbring et par gode sko og strømper

Selvom det er camping og solferie, er det en rigtig god idé at medbringe et par gode vandresko og nogle strømper, man kan svede i, når du tager til Sardinien. Øen har nemlig mange smukke områder, der kræver, at du skal gå på sten eller klipper.

Derfor er det bedst at have ordentligt fodtøj med. Hvis du vil se nogle af de gamle ruiner, eller vandre rundt i de smukke byer hele dagen, er det bedre at svede og få noget at drikke, end at du døjer med vabler og ondt i fødderne på hele resten af din tur.

Der behøver ikke være tale om deciderede vandresko – bare nogle sko, du kan gå i. Pak dem evt. ind i en pose i kufferten eller hav dem på i lufthavnen og skift, så de ikke fylder eller sviner så meget. Du kommer ikke til at fortryde at tage dem med, og det er trods alt bedre at være på den sikre side!

Husk de basale ferienødvendigheder

Det kan sige sig selv, men er stadig vigtigt at nævne: Husk de basale nødvendigheder til solferie, når du tager til Italien. Særligt myggecreme, vabelplaster og solcreme vil du ikke fortryde, men når der snakkes camping, er der nogle ekstra ting, du bør have med i kufferten.

Du kan nemt finde nogle billige flybilletter til Sardinien, men campingturen kan godt blive sur, hvis du ikke har pakket ordentligt.

Et myggelys kan købes på Sardinien, men kan også være fint at have med til aftenerne udenfor. Sardinien har mange smukke sandstrande, men i Middelhavet er det altid godt at have badesko på, så du ikke kommer til at træde på ét af havets beboere. Et lufttelt kan også give mening at have med, hvis man skal på camping.

Sidst er en powerbank en fantastisk tilføjelse til rejsetasken, så du ikke løber tør for strøm, uanset hvor mange billeder, du tager på de forskellige ture. En god powerbank er nem at have liggende i tasken med en ledning, der passer til din telefon eller enhed.

Det er altid bedre at være ekstra forberedt end at skulle finde de ting, du mangler, når du står dernede. Mange produkter ligner nemlig ikke dem, vi er vant til at se i butikkerne, selvom de fungerer på præcis samme måde.

Planlæg ture og oplevelser hjemmefra

Hvis du tager til Sardinien, bør du også tage på ture rundt på øen. Det kan være på land eller til vands, op i bjergene eller ned under havoverfladen.

Det er en god idé at undersøge dine muligheder hjemmefra, især når du camperer og ikke har en rejseguide tilknyttet. Mange italienske campingpladser har aftaler med rejseselskaber, så du kan få fat på en guide, hvis det bliver nødvendigt, men det er også godt at planlægge på forhånd.

Sardinien har et utal af smukke ruiner og naturskønne områder, du kan besøge, for ikke at nævne hyggelige byer og spændende aktiviteter. Nogle ting er værd at booke hjemmefra, da internettet på campingpladsen sjældent kan garanteres at være helt stabilt.

Spontanitet er godt, men når du tager afsted med bare nogle aktiviteter planlagte og sikrede, kan du i større grad forvente en ferie, der lever op til sit fulde potentiale. Hvis du har børn med eller rejser med en gruppe, der har forskellige interesser, er planlægning og koordinering særligt vigtigt. Ferien skal være afslappende, og nogle gange hjælper det at have sat nogle rammer hjemmefra.

Undersøg campingpladsen på forhånd

Uanset hvor du camperer henne, bør du undersøge campingpladsens faciliteter og beliggenhed på forhånd. Der er almen viden blandt erfarne campister.

Find ud af, hvilke turistattraktioner ligger indenfor gåafstand, hvilke du skal køre til, og hvilke du skal planlægge mere omkring. Det er ikke alle steder, der er lige lettilgængelige, og dit forarbejde kan gøre en stor forskel.

Allerede inden du booker, er det også altid godt at finde ud af, om campingpladsen har ekstra faciliteter, du kan benytte dig af. Det kan for eksempel være en pool, et stationært køkken, en kiosk og lignende. Det er alt sammen ting, der gør din planlægning og generelle ferie nemmere.

Hvis du rejser med børn, har du garanteret allerede fundet en børnevenlig campingplads. Mange steder har legepladser eller lignende, børnene kan have det sjovt med.

Sidst bør du se på for eksempel Google Maps, hvor langt væk campingpladsen ligger fra havet. På Sardinien er der sjældent langt til vandet, men det er alligevel godt at undersøge allerede inden du booker – bare så du er sikker på, du ikke skal ud på en hel vandretur for at blive kølet ned!

Husk kontanter

Det er ikke alle steder i Italien, der tager imod kort, og derfor er det vigtigt, du husker at få fat i nogle Euro, du kan betale med. Jo længere ned sydpå, du kommer, desto vigtigere bliver det.

På Sardinien er det godt at have rigeligt med kontanter med, men sørg for, at du aldrig har dem alle på dig på én gang. Ved tilfælde af tyveri mister du så nemlig ikke alle dine feriepenge.

Mængden af Euro, du bør tage med, varierer alt efter hvilke planer, du har for din ferietype. Du kan godt hæve ekstra kontanter dernede, men her skal du regne med et gebyr fra banken, der ofte godt kan være betragteligt.

Du kan altid komme af med dine Euro igen, enten ved at sælge dem videre til en ven, der skal på ferie – så hellere for mange end for få!

Find det du mangler på lufttelt.dk

Vi hjælper dig med at finde de bedste produkter til de bedste priser. Vi har samlet mere end 25 produkter fra mere end 7 forhandlere, så du nemt kan finde det du leder efter. Vi har også samlet mere end 36 priser, så du kan sammenligne priser og finde det bedste tilbud. Alle priser er senest opdateret 2024-12-26 09:14:32.

25
Produkter
7
Forhandlere
36
Priser

Vi tager forbehold for fejl og mangler i priser og produktinformation. Alle priser er inkl. moms og ekskl. fragt.